KREDITORER
Premiere: 8. maj 2019
Aalborg Teater
Trekantsdrama om kunst, jalousi og kærlighed.
Den fraskilte og frigjorte Tekla er sammen med sin nye og noget yngre mand, Adolf, indlogeret på et badehotel. Adolf, der er kunstner, bliver tilsyneladende tilfældigt kendt med Gustav, en af de andre gæster på hotellet. Gustav spørger ind til Adolfs ægteskab, og gennem deres samtaler får Gustav sået en tvivl om Teklas kærlighed i Adolfs sind. Adolfs jalousi truer med at ødelægge forholdet til Tekla, og det bliver ikke mindre kompliceret af, at Gustav viser sig at være Teklas eksmand, der er kommet for at hævne sig.
August Strindberg skrev Kreditorer mens han boede i Danmark, og stykket havde premiere i 1889 på det skandaleombruste og kortlivede Skandinaviske Forsøgsteater, som han grundlagde i København.
Det tragikomiske trekantsdrama skildrer den kønskamp, som optog Strindberg så meget, og her får han trukket det værste (og det mest komiske) frem i begge køn: Der er hanrej, selvhøjtidelighed, ynkelighed, hysteri, liderlighed og galskab. Grusomt morsomt.
——-
Dramatiker: August Strindberg
Instruktør: Martin Nyborg
Scenograf: Lise Marie Birch
Lysdesign: Mia J. Willett
Lyddesign: Aske Berghammer Hoeg
Skuespillere: Camilla Gjelstrup, Anders Manley og Martin Ringsmose
——-
“Trekantsthrilleren Kreditorer på Aalborg Teater viser Strindbergs feministiske potentiale.”
Weekendavisen
“Det er relevant, nærværende og intelligent.”
Børsen ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Dermed sagt, at selvom August Strindbergs stykke er fra 1890, så er den stadig højaktuel og måske mere end nogensinde.”
Ungt Teaterblod ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“Formår at skabe en stigende intensitet i relationerne i takt med at afklædningen af parforholdets forlorne glimmer skrider frem.”
Arbejderen
Foto: Lars Horn