KARLSSON PÅ TAGET


Karlsson på taget

Premiere: 24. januar 2018


“At dømme ud fra reaktionen fra de mange skolebørn, som vi havde æren af at overvære forestillingen sammen med, har årets børneforestilling i den grad ramt plet. Børnene levede sig fuldstændig ind i historien, og det var svært for mange af dem at sidde stille på de røde teaterstole i takt med historiens handlingsforløb.”

Migogaalborg ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

“Stykket er fantastisk underholdene og formår at tryllebinde både børn og voksne der er til stede. Der er masser af lækre effekter, super god scene opsætning og en masse tju-bang. Og så er der ikke mindst rigtig meget godt skuespil.”
Kulturkongen ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

“Aalborg Teaters opsætning af børnebogen er så engageret, farverig og tempofyldt spillet, at skolerne godt kan tage eleverne i femte og sjette klasse med.”
Nordjyske ⭐️⭐️⭐️⭐️

“Karlsson på taget tager fint udgangspunkt i sit publikum, børnene, og underholder og stiller spørgsmål, der er vigtige i børnenes hverdag uden at være moraliserende.”
POV International 

——–

På fjerde sal i en ejendom bor Lillebror sammen med sin familie – mor, far, storebror og storesøster. En dag kommer Karlsson flyvende ind gennem vinduet på Lillebrors værelse. Karlsson er en lille, tyk mand i sin bedste alder og så har han en propel på ryggen.

Karlsson fascineres af Lillebrors dampmaskine og sætter med sædvanlig selvtillid gang i maskineriet, til trods for Lillebrors protester. Men Karlsson forsikrer Lillebror om, at han er intet mindre end verdens bedste dampmaskineoperatør!

Karlsson er verdens bedste til alt – hævder han selv – for Lillebror er han i hvert fald verdens bedste legekammerat. Han får ofte besøg af Karlsson, som flyver rundt i familiens lejlighed og lyver, praler og ødelægger ting. Lillebror får skylden for alt det der sker, og ingen tror ham, når han fortæller om Karlsson.

——-

Forfatter: Astrid Lindgren
Instruktør: Martin Nyborg
Scenograf: Frederikke Dalum
Lysdesigner: Mathias Hersland
Lyddesigner: Jonas Hvid
Medvirkende: Jakob Moth-Poulsen, Jens Kepny Kristensen, Marie Knudsen Fogh, Bolette Nørregaard Bang, Allan Helge, Steffen Eriksen.

——-

Interview
Nordjyske, d. 24. januar 2018

Foto. Lars Horn