MISANTROPIA

MISANTROPIA
Spilleperiode: 16. juli – 20. august 2022

“Den dygtige opsætning, med velbalanceret kropssprog og pitch samt fantastiske pointer og sprog, fik mig til både at grine og måbe.”
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Anette Vedfald, Appetize

“Repektløs, velkomponeret og grotesk scenekunst”
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Lene Kryger, Fyens Stifttidende

“En fuldkommen gendigtning, der spidder vores forkvaklede selvopfattelse som humanistiske væsner”
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Morten Hede

⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyllands Posten
⭐️⭐️⭐️⭐️ Børsen

——

Det er med stor stolthed og sommerfugle i maven at vi præsenterer Teatret Slotsgårdens årlige sommerbrag af en forestilling MISANTROPIA – en gendigtning af Molières udødelige komedie Misantropen fra 1666, der spidder tidsånden og stiller de gode spørgsmål om kærlighed, etik og moral.

I vores gendigtning genopstår Molières karakterer Alceste og Celimène som André og Celeste. Deres kærlighedsforhold er fuld af fascination og friktion. André stræber efter dybde og oprigtighed i en tiltagende falsk verden og Celeste er ung, privilegeret og har en idé, der skal sætte gang i hendes karriere. Celeste brillerer kompetent i det sociale spil, mens André kritisk ser til fra siden og forsøger at få hende til at skære ind til benet og vælge deres kærlighed over omverdenens accept. André er old school romantisk og Celeste er en søgende sjæl, der ikke vil sætte sin kærlighed i bås – så der er ikke noget at sige til at det slår gnister imellem dem!

Årets forestilling tryktester folkesjælens top- og bundlinje for god moral i et absurd, komisk teatersprog, der taler ligeså meget til hjerte og mave som til hjernen. Glæd dig til at opleve, hvordan Teatret Slotsgården fandenivoldsk tager livtag med et af teaterhistoriens store mesterværker.

FRIT EFTER MISANTROPEN AF MOLIÈRE MED NY TEKST AF SARAUW & HEDEGAARD
INSTRUKTION: JOHAN SARAUW & MARTIN NYBORG
MEDVIRKENDE: JACOB MOTH-POULSEN, EMILIE RASMUSSEN, ANDERS MANLEY, MATHILDE LUNDBERG, EMIL HYLDEBORG & SIMONE HARVALD
SCENOGRAFI & KOSTUMER: JO HEDEGAARD
PRODUKTIONS- & FORESTILLINGSLEDER: TINE LUNDSGAARD CHRISTIANSEN
SCENEBYGGER: HERMANN KALIA
KOMPONIST: MATHÆUS BECH
PR: MICHELLE FOMCENCO
BAR: FREJA JENSEN
TEATERDIREKTØR: JACOB MOTH-POULSEN

Foto: Karoline Lieberkind

“); ?>